Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nicoline Andrea Ploug

Profilbillede Nicoline Andrea Ploug

Nicoline Andrea Ploug
Ærøvænget, 5500 Middelfart 

Personlig profil

Jeg hedder Nicoline, og jeg brænder for skabe et rum, hvor anerkendelse, trivsel, fællesskab, og tryghed danner rammen omkring det enkelte barn. Jeg er uddannet folkeskolelærer, og har en årrække arbejdet inden for specialområdet. Jeg har, i al min tid som underviser, været optaget af børns sociale og personlige udvikling. Jeg vil beskrive mig selv, som en voksen, der med omsorg, anerkendelse, respekt og humør sætter barnet i centrum. Sprogtilegnelse, grov- og finmotorik, livsduelighed, sang, musik og sociale kompetencer er en del af hverdagen hos mig. Rutiner og genkendelighed er vigtigt, men interesse og fordybelse for barnet er endnu vigtigere. Derfor vil dagene ligne hinanden, men indholdet vil variere.         

Faglig profil
  • Folkeskolelærer
  • Tegn til tale
  • KRAP (Kognitiv, ressourcefokuseret og anerkende praksis)
  • Førstehjælp 
Mine fysiske rammer Jeg bor i ø-kvarteret i et hus, hvor køkken, bryggers og legeværelse danner den primære base. Her er der plads til alt fra dukker og legekøkken til biler og rutsjebane. I haven er der sandkasse, legehus samt græs og fliser til scooterbaner, sneglevædeløb og insekt kiggeri. I den lukkede garage kan vi lege hvis vejret driller og vi har brug for mere plads til at udfolde os på. Børnene vil primært sove i garagen, da der her er vindstille og tørt hele året rundt. Jeg bor tæt på skov og strand, og det skal udnyttes.
En typisk dag i min dagpleje

Morgen
Når barnet ankommer om morgenen er der tid til fordybelse i bøger eller legetøj og nærvær med mig. Det giver et godt indblik i hvad dagsformen er, for den enkelte og for gruppen. Omkring kl. 8.30 spiser vi lidt mad. Efterfølgende er der tid til fokus- og interesseområder. Det kan være vi optaget af insekter og går ud på græsset og kigger efter smådyr. Måske er vi optaget af store maskiner, så vi skal på tur og ser nogle store maskiner arbejde og derefter hjem i sandkassen og være maskiner. Fokus kan også være motorik, og så bliver stuen eller garagen omdannet til en stor motorikbane.
Formiddag/middag
Kl. 11 spiser vi frokost, og så er der tid til at krudte af inden børnene bliver puttet omkring kl. 12. 
Eftermiddag
Når børnene vågner, er der eftermiddagsmad, og så er der tid til mere leg og fordybelse ude eller inde. 

Højtider

Vi fordyber os i højtider og årstider, både kreativt og kropsligt. Jul kan fx være et tema for en omgang motorik og foråret for sprogtilegnelse og lyde omhandlende dyr.

Barnevogn Barnevognen står inde i garagen og tages som udgangspunkt med hjem i weekenden og i ferier. Jeg forventer at I sørger for at den er ren og pæn til en ny uge. 
Dyr Ingen