Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Anne Merete Madsen

  

Profilbillede Anne Merete Madsen

Anne Merete Madsen
Nøddelunden, Nørre Aaby 

Personlig profil

Jeg hedder Anne-Merete og har været dagplejer siden 1/1-94.  Vi er ude hver dag og jeg bruger naturen i mit arbejde med læreplaner. Børnene er med til at følge grønsager og frugters vej fra jord til bord. 
Jeg fokuserer meget på tryghed og nærvær, da jeg mener, at børn skal være trygge, før de trives og lærer nyt. Jeg går meget op i motorik. Inde laver vi tit motorikbaner, hvor vi øver balance, hoppe op og ned, kolbøtter samt at vente på tur. Ude har jeg bl.a. rutsjebaner, gynger, vipper og cykler.
Vi går en lille tur hver uge for at opleve nye ting, ellers leger vi i haven, hvor børnene kan få brugt hele kroppen. 

Faglig profil
  • Kompetenceudviklingsforløb
  • Førstehjælp
  • Grønne Spirer
  • Kost og Ernæring
  • Sang, Musik og Motorik
Mine fysiske rammer Jeg bor i et roligt villakvarter tæt på legestuen. Jeg har masser af plads både inde og ude. Inde bruger vi et værelse samt gang, køkken og stue. Jeg har en stor lukket terrasse, hvor barnevognene kan stå tørt og lunt. Jeg har en stor lukket have, som vender mod syd, omkredset af høj hæk, buske og mure, så der næsten altid er læ. Jeg har legehus og sandkassen under tag.
En typisk dag i min dagpleje

Morgen/formiddag
Vi starter inde, hvor vi synger, bruger rim og remser, læser, lægger puslespil eller hvad børnene har lyst til. Kl. 8.30 spiser vi formiddagsmad, som er brød og frugt. Her snakker vi om, hvad vi skal lave, når vi kommer ud i haven, og hvordan vejret er, så vi ved, hvilken påklædning vi skal have på. Det er om formiddagen, vi laver aktiviteter.

Middag/frokost
Vi spiser sund og varieret kost, som følger kostrådene, som ofte rugbrød, men vi får også ind i mellem varm mad. Vi drikker mælk til maden.
Middagslur. Længden afhænger af det enkelte barns behov.

Eftermiddag
Ca. kl. 14.30 spiser vi eftermiddagsmad, brød og frugt. Derefter leger vi inde eller ude, indtil børnene bliver hentet.

Højtider

Vi laver aktiviteter til alle højtider og vi holder fast i traditionerne. Vi fejrer fødselsdage efter barnets og forældrenes ønsker.

Barnevogn Jeg har 4 barnevogne stående, som børnene må låne, hvis forældrene ønsker det. Mine barnevogne er med alt udstyr, og jeg sørger for vask og vedligeholdelse. Man må også meget gerne tage sin egen barnevogn med, den skal dog med hjem i weekenderne.
Dyr Ingen