Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Annette Gandløse

  

Profilbillede Annette Gandløse

Annette Gandløse
Nørregade, Ejby 

Personlig profil

Jeg hedder Annette. For mig er det vigtigt, at skabe tryghed og udøve omsorg, men også legen, det er vigtigt at styrke og understøtte børnene i legen, at anerkende legen, skabe tid og rum for legen og sørge for et spændende fysisk legemiljø.

Jeg finder det vigtigt at lave en rød tråd mellem forældre og dagpleje, således at vi får mere samarbejde om det enkelte barnets bredde læring og børnegruppens trivsel og relationer.
Det gør jeg ved bl.a. ved, at jeg en gang om måneden samler forældre til en info/hygge eftermiddag, hvor jeg fortæller om hvad vi planlægger til næste måned, evaluerer på sidste måned, samt får inputs fra forældre om hvordan de oplever dagligdagen for deres børn.

I min dagpleje fokuserer vi meget på de 6 læreplanstemaer, at tænke på tværs af dem i den praktiske hverdag. F.eks. har vi en uge med krop, sanser og bevægelse, hvor vi kravler, danser, dufter og smager. Og når vi sætter ord på kroppen er vi inde over kommunikation og sprog, så vi også berører dette tema.

Faglig profil
  • Kompetenceudviklingsforløb
  • Førstehjælp
Mine fysiske rammer I min dagpleje er der rigeligt med plads – både inde og ude. Der er legerum og stor entré med rig mulighed for alle former for leg, både de vilde, men også de mere fordybende lege.
Vi er ude så snart vejret tillader det og der er overdækket sandkasse og god plads til motoriske udfoldelser. Jeg har fået  udendørs lege/læringsmiljø som understøtter den styrkede pædagogiske læreplan, hvor fokus har  været  på bæredygtighed/genbrug og med inddragelse af lokalsamfundet.
 
En typisk dag i min dagpleje

Morgen/formiddag
Vi starter gerne dagen stille og roligt, typisk med en bog eller bare at sidde og nyde en ny dags begyndelse sammen. Så spiser vi formiddagsmad og derefter går vi i gang med at lave planlagte aktiviteter ud fra læreplanen, hvad enten vi er ude eller inde.

Middag/frokost
Til middag hjælper børnene med borddækning med mere, og om fredagen får vi altid varmt mad. Efter vi har spist er det tid til en velfortjent lur.

Eftermiddag
Om eftermiddagen spiser vi vores eftermiddagsmad og derefter er der fri leg resten af dagen.

Højtider

Vi laver ting til højtiderne og holder gerne fødselsdage, dog i det omfang forældrene ønsker det.

Barnevogn Jeg har et stort overdækket areal, hvor barnevognene kan stå tørt henover ugen, men vil dog gerne have, at de kommer med hjem i weekenderne, så de bliver tjekket og gjort klar til en ny og spændende uge.
Dyr Kat