Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Berit Rosengaard Elmkjær

Profilbillede Berit Rosengaard Elmkjær

Berit Rosengaard Elmkjær
Finlandsvej 8, 5500 Middelfart 

Personlig profil

Jeg hedder Berit, og har været dagplejer siden 1995. 
Jeg går meget op i at børnene har det godt, er trygge og at de trives, det er meget vigtigt for mig at være nærværende og imødekommende for både børn og forældre.
I min dagpleje har jeg meget fokus på kost, sprog og motorik. Jeg synes det er vigtigt at børnene er med i køkkenet, hvor vi laver det meste af maden fra bunden. I haven har vi forskellige grøntsager, som børnene er med til både at så og høste. 
Vi leger rigtig mange lege der styrker børnenes motorik for at gøre dem selvhjulpne. Vi kravler op og hopper ned, bygger huler, triller, og laver en masse sjov, der giver glade, selvsikre børn der strutter af selvværd. Derudover snakker vi meget, læser mange bøger og synger en masse sange.

Faglig profil
  • Førstehjælp
  • Kompetenceudviklingsforløb
  • Kurser småbørnspsykologi, integrationskursus, kommunikation mm
Mine fysiske rammer Jeg bor i en villa, tæt på skov og strand, med god plads til børnene. Vi leger tit i vores store dejlige lukkede have, hvor vi har legehus, sandkasse, hængekøje samt diverse cykler og andet udelegetøj.
En typisk dag i min dagpleje

Morgen/formiddag
Vi starter dagen stille og roligt op, med hygge og leg, og når alle er kommet sætter vi os på madrassen og synger et par sange. Derefter spiser vi formiddagsmad, inden vi går ud enten i haven eller på tur ud i naturen.

Middag/frokost
Når vi kommer hjem spiser vi frokost, leger lidt inden det er tid til en tør ble og en dejlig lur.

Eftermiddag
Når børnene står op efter deres middagssøvn, spiser vi eftermiddagsmad og går i haven og leger inden forældrene kommer og henter børnene.

Højtider

Til jul går vi i kirke og ser juletræet blive tændt, hvorefter vi spiser risengrød.
Børnenes fødselsdage fejrer vi gerne med boller, frugt og fødselsdagssang.

Barnevogn Jeg har et skur, hvor barnevognene kan stå tørt hen over ugen. Jeg vil dog gerne have, at vognene kommer med hjem i weekenden, så de bliver tjekket og gjort klar til en ny uge.
Dyr Hund