Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Henriette Roed Rasmussen

Profilbillede Henriette Roed Rasmussen

Henriette Roed Rasmussen
Langevænget, 5500 Middelfart 

Personlig profilJeg hedder Henriette, er startet som dagplejer i august 2022. Jeg nyder min fritid med familien og alle de interesser vi har sammen. 
I min dagpleje er det vigtig at børnene og forældrene føler sig trygge ved at komme her. Det er vigtig for mig at alle skal have en venlig velkomst og tiden til at komme ind. 
Vi er udenfor hver dag (med enkelte undtagelser) hvor vi går tur, cykler eller leger i haven. Og ja, vandpytter er vel stadig det sjoveste legetøj vi kan få.
Jeg har også en stor garage som vi laver om til hygge rum. Her trænes motorikken nemlig rigtig godt, ligesom den gøres i naturen. 
Vi har mange stisystemer her omkring, så kan komme til skov og legepladser på kort tid. Når børnene er klar til det  søger vi sammen med andre dagplejere, for at styrke et større børnefællesskab.  
 Jeg er en del af Grøn Spire så vi bruger naturen og det udendørs rum til mange ting.                                                           
Faglig profilFørstehjælp
Kompetence udviklingskursus
Grønne Spire kursus
Mine fysiske rammerJeg bor i et hus i Skrillinge, med stor have vi kan lege i. Der er legehus og sandkasse.
Indenfor har jeg et legeværelse, gangen og køkkenet som vi bruger. 
Vi har også en dobbelt garage hvor legen kan blive større og mere "vild"
Vi bor tæt på stier som kan fører os til legepladser og i skoven.
En typisk dag i min dagplejeMorgen : Jeg tilbyder morgenmad mellem 6.30-7.00 til dem som ikke har fået det hjemme.
Det er vigtigt hvert barn bliver godt modtaget og føler sig velkommen.
Mellem 8.30-9.00 får vi formiddagsmad. Gerne en bolle og noget frugt.
Kl. 9 Er det tid til udendørs leg, tur eller hvad vi finder på denne dag.
Kl. 11 får vi frokost. Det kan være brød med pålæg og grønt til. Nogle dage er der også noget lunt til. Andre dage laver vi varmt mad og hygger os med det.
Når klokken bliver ca. 12 er vi klar til middagslur.
Når vi er oppe igen får vi gerne lidt frugt og brød eller måske en anden sund snack så vi kan klare resten af dagen i dagplejen.
HøjtiderVi elsker højtider og pynter gerne op og fejre dem. 
Fødselsdage er så hyggelige med enten besøg hos børnene eller af forældrene her.
BarnevognBarnevognene står i garagen i hverdagene og så i weekenden og ferier tages de med hjem og gøres klar til ny uge. 
DyrIngen