Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tina Kjer

Profilbillede Tina Kjer

Tina Kjer
Røjlevej, 5500 Middelfart 

Personlig profil

Dagplejen i Røjle – En hverdag i balance.
Jeg hedder Tina og har været dagplejer siden oktober 2006. Her er højt til himlen og masser af hjerterum.
Jeg har et stort fokus på børnenes udvikling – de understøttes i deres udvikling lige der, hvor de er, hvilket giver nogle selvhjulpne og robuste børn. Alt i alt et herligt børnemiljø med masser af knus og kram som skaber fine børnefællesskaber/relationer.
Hverdagen tager udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan, hvor der tænkes i læring hele dagen og at følge børnenes spor. Derudover er et godt forældresammenarbejde en vigtig faktor og her lægges især vægt på en god og åben kommunikation mellem mig og forældrene.

Faglig profil
  • Kompetenceudviklingsforløb
  • Almen levnemiddel hygiejne
  • Førstehjælp
Mine fysiske rammer

Jeg bor i et landligt miljø i Røjle, med masser af plads både ude og inde. Inde har jeg en garderobe til hvert barn samt et værelse indrettet specielt til dem, men vi benytter også resten af huset:  køkken, toilet mv. Ude har vi en kæmpe have med gynger, sandkasse, hængekøje, frugttræer alt i alt masser af plads til at boltre sig på. God plads til et udviklende læringsmiljø. 
Vi er et røgfrit hjem og har ingen dyr.

En typisk dag i min dagpleje

Jeg har Grønne Spirers, samt Spring Ud i Naturen certifikat. Hvilket betyder at vi dyrker udeliv og bevægelse i naturen meget. Vi udforsker skov, strand, bondegårdsbesøg mm.

I løbet af dagen bliver der serveret 3 ”hovedmåltider”: formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad. Maden er i overensstemmelse med Middelfart Kommunes Kostpolitik.

Højtider

Højtider er vigtige for mig. Vi gør meget ud af de forskellige højtider såsom fødselsdage, jul, fastelavn mv. Eksempelvis fejres fødselsdagen i samarbejde med forældrene enten i dagplejen el. ved hjemmebesøg.

Barnevogn Jeg har et halvtag, hvor barnevognene kan stå tørt hen over ugen. Barnevognen og tasker kommer med hjem i weekenden, så de bliver tjekket og gjort klar til en ny uge.
Dyr Ingen